Den helt store udfordring i 2016

Min gode ven Erik Bergmann og jeg har vilde planer i 2016. Herunder kan du se vores pressemeddelelse, og vil du læse mere er du velkommen på vores hjemmeside: www.acrossusaonbike.dk.

HJÆLP OS AT HJÆLPE I KAMPEN MOD KRÆFT!

Pressemeddelelse
USA, fra kyst til kyst på cykel! 2 mænd på i alt 123 år! 5.300 km på 4 uger!

Vi – Erik Bergmann og Peter Møller – vil gerne fortælle om vores ”lille” projekt, i håb om at I vil hjælpe os på vej med positiv omtale.

I september 2016 agter vi at cykle fra San Francisco til New York, med andre ord på tværs af USA. 5.300 km på godt 4 uger, hvilket svarer til omkring 200 km dagligt med indlagte 3-4 hviledage. Det er små 2.000 km længere end ”verdens hårdeste cykelløb” Tour De France, og vi kører uden følgebiler, soignørs, massører, mekanikere osv.

”Det er der da flere andre der før har gjort”, kan du så med rette sige, og det er korrekt, men vi skiller os alligevel – i al beskedenhed – en del ud, i forhold til de unge toptrimmede cykelatleter:

Erik Bergmann: I 2016, 58 år. Efter mange år i politiet blev Erik chauffør for Mærsk McKinney Møller. Dette arbejdsforhold sluttede dog tragisk med en arbejdsulykke, og mange års smertehelvede. Nu er Erik efter mange behandlinger og operationer igen fit for fight, og i gang med at blive klar til sit livs udfordring.

Peter Møller: I 2016, 65 år. Har de seneste mange år arbejdet i forskellige kommuner med afsløring af socialt bedrageri, og vil gå på pension fra Dragør kommune i sommeren 2016. Blev i november 2013 ramt af modermærkekræft med efterfølgende operationer, behandlinger og kontroller hver 3. måned. Der går 5-10 år inden han for alvor kan slappe af og tro på at være kræftfri, men i stedet for at sætte sig ned og vente, skal en gammel drengedrøm om at cykle USA på tværs udleves.

Vi blev i planlægningsfasen hurtigt enige om, at vi ville cykle for et godt formål. Det var nærliggende at det skulle være for Kræftens Bekæmpelse, og sådan bliver det. Der bliver oprettet en doneringsmulighed, hvor alle får mulighed for at byde ind med f.eks. et beløb for hver kørt km.

Inden vi kommer dertil har vi naturligvis en lang række udgifter der skal forsøges dækket, og det er hvad vi arbejder med på højtryk her 18 måneder før afgang.

Under vores slogan:
HJÆLP OS AT HJÆLPE I KAMPEN MOD KRÆFT

søger vi sponsorer til at dække de store udgifter som sådan en tur løber op i, og heldigvis bliver vi vel modtaget. I skrivende stund har vi således fået lovning på 2 supercykler fra KEMO Bikes i Italien, ligesom Dandanell Bike Rental på Mallorca vil sponsere cykeltøj til både optræningsfasen og selve turen. Endvidere har en række små og mellemstore virksomheder valgt at give et kontant beløb. Vi er dybt taknemmelige for alle bidrag, og som modydelse vil vi naturligvis – hver gang vi har mulighed for det i medierne – nævne og promovere vore sponsorer, ligesom navnene vil fremgå tydeligt på vores cykeltøj i USA, og ikke mindst ved de mange hjemlige træninger op til turen, både i spinnersalen og på landevejen.

Er du, kære læser, blevet interesseret, eller vil høre nærmere om projektet, er du mere end velkommen til at kontakte os, og jo før jo bedre.

Mange hilsener fra Erik Bergmann og Peter Møller

Endnu et tjek på Riget

Den 28. august blev endnu et tjek på Riget overstået – godt overstået. Der van ingen nye mistænkelige mærker, og i det hele taget ikke noget jeg skulle bekymre mig over. Heldigvis havde jeg heller ikke selv nogen bekymring af nogen art.

I november er det 2 år siden jeg blev opereret for modermærkekræft, og der har i den grad været både opture og nedture i de 2 år, men alt i alt må man sige, at jeg er sluppet “billigt” i al fald i forhold til så mange andre medpatienter.

Jeg skal til kontrol og PET CT scanning igen i december, og håber i høj grad her, at pletterne på mine lunger er væk, og dermed en bekymring mere der er væk. Jeg er positiv, og tror 100 % på det 🙂

Netværk Modermærkekræft (NeMo)

Den 28. maj 2015 holdt vi konstituerende bestyrelsesmøde i NeMo. Vi var i bestyrelsen blevet hele 5 personer og 2 suppleanter. Det var vores første mål, det at blive en arbejdsdygtig og hele bestyrelse.
Claus Bjørnsten blev genvalgt til formand, og der blev peget på mig som næstformand, en post som jeg takkede ja til.
Der er rigtig meget arbejde i bestyrelsen, og alene det, at vi er spredt over hele Danmark giver udfordringer som jeg ikke har prøvet før. Det betyder at mail og telefon bliver brugt meget flittigt, ligesom vi har afholdt et par møder over Skype. De fysiske bestyrelsesmøder holder vi af praktiske grunde midt i Danmark, i Odense.
Jeg syntes vi er kommet godt igang, og vi vil virkelig gerne gøre rigtig meget for både modermærkekræftpatienterne og deres pårørende.

I bestyrelsen arbejder vi i øjeblikket bl.a. med tanken om at arrangere en landsdækkende modermærkekræftkonference for patienter og pårørende.
Nedenstående er snart på vej ud til interesserede:
Forestil dig en lørdag og/eller søndag, hvor patienter og pårørende ramt af modermærkekræft samles
som eksempel for at:
• Høre på oplæg fra og stille spørgsmål til fx plastikkirurger og sygeplejesker, der har med os
modermærkekræftpatienter at gøre.
• Høre oplæg fra psykologer om fx angsten ved livet som kræftpatient eller med fysioterapeuter om
genoptræning og rehabilitering.
• Høre oplæg fra andre patienter og pårørende.
• Mødes med hudlæger og evt få kontrolleret suspekte modermærker.
• Mødes og tale med andre patienter og pårørende ramt af modermærkekræft.
• Mulighed for fælles middag med øvrige deltagere og oplægsholdere efter konferencen for at tale om
dagens indtryk under mere uformelle rammer.
Vi har professionelle folk til at hjælpe os med både at arrangere og finansiere, vi laver rammerne og er virkelig spændte på hvordan det bliver.

Allerede nu er jeg spændt på næste års generalforsamling. Jeg ved positivt at mindst én trækker sig fra bestyrelsen, og jeg har hørt rygter – fra sædvanligvis pålidelig kilde – at formandsposten kan gå hen og blive ledig. Lad mig slå fast allerede her, at jeg ikke kommer på tale til den post. Det er jeg på ingen måde klædt på til og klar til, af rigtigt mange forskellige grunde.

Men jeg nyder nu at være en del af NeMo. Det er virkelig søde og rare mennesker både i bestyrelsen og rundt om i landet i de regionale afdelinger.

Vi har i NeMo Roskilde afholdt en meget spændende kursusrække som hedder “Tankerne på plads og hverdagen tilbage”. Et vildt spændende forløb på 3 aftener, hvor vi første aften blev beriget med foredrag af læger og sygeplejersker der dagligt har med modermærkekræftpatienter at gøre. Den 2. aften fik vi et fantastisk foredrag af psykolog Camilla Schrøder (hun kan varmt anbefales til både patienter og pårørende), og 3. aften rundede vi af med et foredrag, hvor jeg fortalte om mit kræftforløb.

Resultat af seneste kontrol den 17.4.2015

CT scanningen den 1. april gik som sådan noget går: Nemt og smertefrit.
Værre er det at vente på resultatet, og jeg skulle vente helt til den 17. april.
MEN, det var ventetiden værd: Der er stadig ingen ændringer med pletterne på lungerne. De er der stadig, men de er hverken blevet større eller mindre, og det er efter sigende helt ok, selvom jeg dog gerne ville have haft beskedden, at de var væk….
Selve kontrollen blev igen udført af Faye Sarmady, og det seneste jeg havde fået at vide var, det dette så skulle være sidste gang med Faye.
Imidlertid kunne hun så give mig den glædelige nyhed, at jeg kunne fortsætte med kontroller hos hende fremover. Hun har “fået lov” til at beholde et antal patienter – uden hensyntagen til de nye opfølgningsplaner, som der bliver arbejdet med i Danske Regioner. Eneste krav for at kunne blive i sit forløb var, at man er i gruppen med kritiske tykkelser af modermærkekræft, og der hører jeg jo desværre til.
Jeg er stadig fortrøstningsfuld, håber og tror jeg er rask!
Næste kontrol er den 28. august, og derefter kontrol og scanning i november, hvor der så er gået 2 år siden kræften blev konstateret.

Søndag den 19. april var der generalforsamling i NEMO. Det blev holdt i Odense. Her blev jeg valgt ind i bestyrelsen for en 2 årig periode. En periode jeg med spænding ser frem til, og vil fortælle meget mere om her på bloggen.

Ny CT scanning og ny kontrol.

Besked om noget uidentificerbart på den ene lunge kan da ikke give andet end panderynker, men jeg prøvede virkelig at “holde fanen højt” i den sidste del af 2014. Vi sluttede ovenikøbet året med 5 dage i det sydspanske hos rigtigt gode venner!
15. januar blev det så hverdag igen, jeg var kaldt til CT scanning af brysthulen, og den 23. januar var det tid til kontrol.
Resultatet af scanningen var, at der ikke var sket nogen ændring. Der var stadig 3 pletter som ikke kunne forklares, men der var ikke kommet flere, og de havde ikke forøget deres størrelse. Det fik jeg at vide var meget positivt, og det tror jeg på!
Den fysiske kontrol var til gengæld rigtig god! Intet mistænkeligt, intet at være bekymret for! TAK!

Jeg har valgt at bruge noget tid med Netværk Modermærkekræft (NEMO). Har således været til café møde den 29. januar. Der var et meget lille fremmøde, men det var utrolig behageligt at drøfte “ting og sager” med ligestillede. Vi havde fokus på kontroller, hvordan de foregik og hvor forskellige de var.
Jeg har også valgt at sige ja til at opstille til NEMO’s bestyrelse. Vi har generalforsamling i april, men inden da skal jeg både med til et bestyrelsesmøde og til en spændende konference den 5. marts: Dansk kræftbehandling helt i front – har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?

Der er lige dumpet en indkaldelse ind af døren til en ny CT scanning (efter aftale). Det er den 1. april, og næste kontrol er den 17.april. Lidt langt mellem de 2 datoer, men det skal nok gå.

Knæk Cancer 2013 og 2014

I uge 43, 2013 var det Knæk Cancer uge. Som i lørdags blev den også rundet af med det store Knæk Cancer show på TV2, og 144 millioner blev samlet ind. Som de fleste andre danskere sad jeg også og så det show, uden at have nogen personlig relation til kræft over hovedet.
Det var den 27. oktober 2013. I starten af november bemærkede jeg for alvor et mistænkeligt modermærke på højre arm. Jeg måtte presse min læge til at tage et skrab og sende det til biopsi. Det var den 8. november. Den 15. november fik jeg svaret: Du har modermærkekræft. Den 26. november blev jeg opereret på Rigshospitalet.
Mindre end en måned efter at jeg som neutral tilskuer ”bare sad og så” Knæk Cancer showet, var jeg selv blevet opereret for den forbandede sygdom.
Det har været et meget turbulent år. Jeg har valgt at være åben om min sygdom. Talt om den, skrevet om den og åbnet en blog om den (www.møllersverden.dk).
3 kontrolbesøg er det blevet til efter operationen, og de 2 gange fandt man ”mistænkeligheder” som øjeblikkeligt blev fjernet operativt. En PET CT scanning er det også blevet til p.g.a. frygt for spredning til hjernen. Alt sammen har indtil nu vist sig at være godartet. Gad vide om jeg virkelig er kræftfri?
Uge 43 2014 blev af disse grunde markant anderledes end samme uge året før. Jeg følte mig involveret, jeg følte det bl.a. var til mig man samlede ind, eller i al fald for at kunne forske endnu mere i min sygdom, jeg følte at jeg også måtte gøre en indsats.
Jeg var derfor glad for at medvirke i Go Aften Danmarks TV udsendelse fra Svendborg, hvor jeg kort fik lov til at fortælle om mit forløb, og på direkte TV opfordre ALLE danskere til at søge læge ved den mindste ændring i form, farve eller hævelse af modermærker. En opfordring jeg meget gerne kommer med her igen! Forlang at blive ordentligt undersøgt af en specialist, og denne opfordring gælder både kvinder og mænd, det var hvad jeg tændte mit lys for!
Ved alle de programmer jeg så omkring Knæk Cancer, blev jeg utrolig berørt over danskernes historier fra det virkelige liv. En stribe forskellige sindstilstande overvældede mig, mere end jeg nogensinde kunne have forestillet mig: Sorg, fortvivlelse, bekymring, skræk, glæde, optimisme, ja hele registret blev berørt, og min tårekanaler tømt mere end én gang. Det var godt nok stærke og følsomme sager.
Lørdagen blev langt hen ad vejen brugt til at spinne til fordel for Knæk Cancer. Jeg kørte som instruktør 2½ time i Fitnessdk i Glostrup og rundede dagens motion af i Fitnessdk på Nygårdsvej med 2 timer i sadlen som deltager i et fantastisk 24 timers arrangement. Jeg nåede hjem og så de sidste 3½ time af det store show på TV2, og ikke mindst hvor meget der blev samlet ind. 178.489.000 kr. Det svarer til at hver dansker, spæd som olding har betalt 32,50 kr. Det lyder isoleret set måske ikke af så meget, men sammenlagt næsten 200 millioner kr. Hold da op siger jeg bare, og på vegne af hver 3. dansker: TAK!
Nu kan vi så bare håbe på at alle de mange penge bliver brugt rigtigt, at der bliver sat ekstra speed på forskningen, og at vi endelig kan få knækket den forbandede cancer.
Det var lige hvad jeg havde på hjertet denne søndag aften, den 26. oktober 2014.

Svar på PET CT Scanning

Så kom der endelig godt nyt!
Onsdag den 8. oktober blev jeg igen ringet op af Faye Sarmady, som ud over at være “min” helt fantastiske læge også er med i Plastikkirurgerne på TV3, og hun kom med den skønne nyhed, at kræften ikke har bredt sig til hjernen, som jeg virkelig havde frygtet.
Billederne så meget fine ud. Det eneste man (læs: jeg) kunne bekymre mig for var, at der var nogle mørke skygger på de 3 lungelapper på højre lunge. Der er lige nu ingen forklaring på hvad det kan være, og jeg har pt. ingen problemer med vejrtrækning – heller ikke når jeg presser mig selv 100% til træning. Planen er nu at vi følger en evt. udvikling/ændring med CT Scanninger og blodprøver.
Jeg vælger at være positiv, jeg vælger at tro det er en ubetydelig bagatel, jeg vælger at tro på at jeg er rask nu!
Dog vil jeg igen sige – som jeg også gør det i TV2 Knæk Cancer den 22. oktober – til alle jer derude (måske især mændene): Er du eller din partner den mindste smule i tvivl om et modermærke er godartet eller ej: SØG LÆGE – NU!!!
Kræft kan helbredes hvis det opdages i tide………….
Tak til et fantastisk kompetent og menneskeligt personale på Rigshospitalet!

PET CT Scanning

Jeg havde fået en indkaldelse til PET CT Scanning på Riget fredag den 3. oktober.
Og hvad er så en PET CT Scanning? Ved at anvende et radioaktivt mærket, sukkerlignende sporstof (FDG), kan der påvises syge celler. Disse kan ses ved en PET Scanning. Den tilhørende CT Scanning viser, hvor i kroppen disse celler findes.
Jeg skulle faste i 6 timer inden scanningen, men måtte/skulle heldigvis drikke rigeligt.
Efter en grundig mundtlig orientering om hvad der skulle ske, blev der lagt en plastickanyle i min venstre arm, og igennem den fik jeg det radioaktive sporstof sprøjtet ind. Skulle herefter hvile i 45 minutter. I løbet af de 45 minutter skulle jeg drikke ½ liter kontrast, der faktisk mod forventning smagte ok, af jordbæk/hindbær.
Efter et – meget tiltrængt – toiletbesøg blev jeg lagt på scanningslejet. Scanneren er en stor åben ring, hvor lejet kører igennem. Jeg fik et røntgenkontraststof igennem plastickanylen, og mine arme blev placeret over hovedet. Så skulle jeg bare ligge musestille i 30 minutter, mens scanningen foregik.
Det var rigtig lang tid, men det gik, så nu er det bare igen igen ventetid. Jeg har dog tiltro til at min læge på Riget Faye, ringer til mig så snart hun har fået besked.

Dejlig opringning….

Når et hemmeligt nummer ringer på mobilen er man – eller jeg er i al fald – altid lidt i forsvarsposition, for hvem vil nu prøve at sælge mig hvad?
Denne gang var det imidlertid en fantastisk opringning: Kirurg Faye Sarmady fra Rigshospitalet, der “bare” ville fortælle mig at hun havde fået svar på biopsien af den knude hun fjernede på min arm sidste torsdag. Det var en godartet melanom! Jeg skulle have hende til at sige at den ikke var ondartet, at der ikke var noget kræft i den!
Tak tak tak, det er simpelthen de bedste beskedder man kan få i min situation. 50% af 3. kontrolbesøg var godartet. Nu er det så PET CT Scanningen der venter.

3. kontrolbesøg på Riget

Øv, endnu en nedtur med min modermærkekræft. Ved kontrollen den 25.9. på Riget, blev der konstateret endnu en knude på armen, der dog operativt blev fjernet med det samme – og tak for det – derudover venter en PET CT Scanning, da hyppige hovedpiner og periodisk svimmelhed i værste fald kan betyde en spredning til hjernen. Det er altså op af bakke i øjeblikket……
Fik i går indkaldelse til scanning, og det er allerede på fredag den 3.10. Nu håber jeg så bare at både biopsi og scanningsresultat er positivt – set med mine øjne, så jeg kan komme videre!

Peter Møller